Sufisme

Dhikr - At huske på Allah

 

 

Ibn Djuzayy al-Kalbi

 

Sa'id ibn al-Musayyab sade : "Dets mening er 'Husk på Mig med lydighed, og Jeg vil huske på jer med belønning'." Det er blevet sagt, at det betyder 'Husk på Mig med ydmyg anmodning og lovprisning og deslignende.'

Kommentatorerne, specielt sufierne, har i deres kommentarer sagt meget om dette emne og har både brugt ord med begrænset mening og ord med kvalificerende mening, og der er intet bevis for en begrænsning af meningen. Generelt er denne ayah en forklaring af det ædle ved at huske på Allah. Det blev også gjort klart af en udtalelse fra Allahs Budbringer, må Allah velsigne ham og give ham fred, da han viderefortalte dette fra sin Herre :" Jeg er i Min slaves opfattelse af Mig, og Jeg er med ham, når han husker på Mig. Hvis han husker på Mig i sig selv, husker Jeg på ham i Mig selv. Hvis han husker på Mig i en forsamling, vil Jeg huske på ham i en forsamling, der er bedre endnu."

Der findes tre typer dhikr:

  • - dhikr med hjertet
  • - dhikr med tungen
  • - med de to samtidig

Vær klar over at dhikr i al almindelighed er den bedste handling , selvom om der i nogle hadith fortælles, at andre handlinger er overlegne såsom bønnen etc., fordi det er kun på grund af det, disse handlinger indeholder af meningen med dhikr og at være tilstede med Allah den Mest Ophøjede.

Der er tre aspekter af beviset for dhikrs overlegenhed:

  • * 1. Det der er blevet berettet om dets overlegenhed over alle andre handlinger. Allahs budbringer, må Allah velsigne ham og give ham fred, sagde:" Skal jeg ikke fortælle jer, hvad der er den bedste handling og den reneste af dem over for jeres Konge, og den mest ophøjede blandt jeres egne [handlinger], [det der er] bedre for jer end at møde jeres fjender og slås med dem?" De sagde:" Selvfølgelig Allahs budbringer." Han sagde:" Dhikr af Allah." Allahs budbringer, må Allah velsigne ham og give ham fred, blev spurgt :" Hvilke handlinger er de bedste?" Han sagde:" Dhikr af Allah." En eller anden spurgte :" Er dhikr bedre eller er jihad i Allahs tjeneste?" Han sagde :" Selv hvis en mujahid sloges med de ikke-troende, indtil hans sværd knækkede og han blev farvet af blod, ville den der laver dhikr stadig være bedre end ham."
  • *2. At Allah, ophøjet er Han, alle de steder hvor han beordrer os til at lave dhikr eller priser det, sætter som betingelse, at vi laver meget af det. Han siger således :"Husk på Allah med meget ihukommelse" og "de der husker meget på Allah" og Han har ikke opfordret så kraftigt til nogle andre handlinger, end Han gør til dhikr.
  • *3. At dhikr indeholder et ganske specielt aspekt, der er enestående og ikke findes andre steder, og det er tilstedeværelse i den Højeste Tilstedeværelse, og ankomst til nærhed, som det antydes i den hadith [Qudsi], hvor Han , Ophøjet er Han, siger :" Jeg sidder med den, der husker på Mig", og hvor Han siger :"Jeg er i min slaves forventninger til Mig, og Jeg er med ham, når han husker på Mig."

Folk har to stader med hensyn til deres intention i dhikr:

  • - Flertallets intention, der er at få belønninger.
  • - De udvalgtes intention, der er nærhed og tilstedeværelse.

Hvor er der stor afstand mellem de to stader! Og hvor langt der dog er, mellem en der modtager sin belønning, og er bag et slør, og den der drages nærmere, indtil han er en af de udvalgte blandt de elskede.

Vid at der er mange typer dhikr, bl.a. "La ilaha illa'llah", tasbeeh, takbir, pris, "La hawla wa la quwatta illa billah", "hasbuna'llahu wa ni'ma'l-wakeel" og dhikr med alle Allah den Ophøjedes navne, bede om velsignelser for profeten, må Allah velsigne ham og give ham fred, og søge tilgivelse og mange andre. Der er en speciel egenskab og et unikt udbytte ved hver enkelt dhikr.

  • - "La illaha illa'llah - Der er ingen gud kun Allah" har tawhid som frugt, og jeg mener de udvalgtes tawhid, fordi enhver troende [muslim] opnår almindelige menneskers tawhid.
  • - Takbir "Allahu Akbar - Allah er større" dets frugt er man ophøjer Allah, Besidderen af Majestæt.
  • - Pris og de [Guddommelige] Navne hvis betydning er god behandling og barmhjertighed såsom ar-Rahman "den Universelt Barmhjertige" og ar-Raheem "den Specifikt Barmhjertige" og al-Kareem "den Ædle Generøse" og al-Ghaffar "den Ofte Tilgivende" og lignende navne medfører tre stader ; taknemmelighed, styrkning af håb og styrkning af kærlighed, fordi den Ene Der Behandler [os] Godt uundgåeligt bliver elsket.
  • - "La hawla wa la quwwata ila billah - Der er ingen anden magt eller styrke end ved Allah" og "hasbuna'llahu wa ni'ma'l-wakeel - Allah er nok for os og en ecxellent beskytter" giver afhængighed af Allah, og overgivelse [af alle forehavender] til Ham samt en stærk tillid til Allah.
  • - De [Guddommelige] navne hvis mening er at vise og at forstå såsom al'Aleem "den Altvidende" og as-Samee' "den Althørende" og al-Baseer "den Altseende" og al-Qareeb "den Nære", og navne som disse har muraqabah "frygtfuld årvågenhed" som frugt.
  • - For at bede om velsignelser for profeten, må Allah velsigne ham og give ham fred, er frugten en stærk kærlighed til ham, og at være forsigtig i omhyggeligt at beskytte hans sunnah.
  • - For istighfar "at søge tilgivelse" [lit. at bede Allah om at dække over ens forkerte handlinger således at man bliver beskyttet mod konsekvenserne af de dårlige handlinger både i denne verden og i den næste] er frugten at ens taqwa er rigtig, og at man beskytter forudsætningerne for tawba, at vende sig i anger [til Allah fra ens forkerte handlinger] sammen med hjertets forkastelse af de årsager, der tidligere førte til forkerte handlinger.
  • - Frugten af den dhikr der forbinder Allahs navne og egenskaber findes i den unikke dhikr det er, at vi siger "Allah, Allah". Dette er målet og grænsen.

Email

 

Web design:
by
Bogværker book and web design